Foxladis blog

10-01-2006

Hvorfor var man altid smukkere for fem år siden?

Gemt under: Lommefilosofi — Britt Malka @ 22:59

På min mands computer kan jeg lige nu se et stort billede af mig selv, taget for … ah, okay, nu hvor jeg tænker efter, så er det mere end fem år siden, for det var mens vi boede i Danmark. I 1999, må det have været.

Jeg kan huske, at dengang syntes jeg ikke, at billedet var særlig pænt. Jeg var for gammel, grim, tyk osv.

Nu tænker jeg: Hvor så jeg dog ung og smuk ud ;-) Nå, ja, måske ikke smuk, men i hvert fald ganske godt ud. Helt anderledes end i dag.

Sådan tænkte jeg også for fem år siden, når jeg så billeder af mig selv, hvor jeg var endnu fem år yngre.

Hvordan kan det være, at vi, i hvert fald jeg, ikke er så gode til at værdsætte det udseende, vi har i dag? Kunne vi bare se os selv med fem år ældre øjne og dermed få øje på skønheden :-)