February 21st, 2007

Hvert år har det franske postvæsen for vane at udsende et frimærke til ære for det kinesiske nytår. I år er kineserne gået ind i grisens år, og der er i den anledning blevet designet et frimærke, med en skøn og glad grinende gris.
Hm, der er bare lige det ved det, at visse muslimer ikke var så glade for den tanke. Ikke, at de var tvunget til at købe frimærket for at sende et brev, for der findes altid de neutrale, almindelige franske frimærker, men det huede dem ikke, at der var gris på mærkerne.

Ifølge den franske blog Instinct de Survie er det på foranledning af Nicolas Sarkozy nu blevet forbudt for posten at udsende disse frimærker.
Jeg spiser ikke selv gris, men jeg har endnu ikke set nogen religiøs lov der forbyder en at kigge på en sød tegning af en gris.
Muslimerne skulle hellere begynde at tænke over, hvad der er i limen, de slikker i sig, når de sætter frimærker på brevene.
Posted in Lommefilosofi, Oplevelser | No Comments »
February 21st, 2007
Nu skal jeg i gang med studiet af magi (hvid naturligvis), urter, krystalkugler, runer, kort … endelig en opskrift på at spå med almindelige spillekort, dyrespor, fuglefjer, alt, hvad en rigtig wizard bøger kende til.
Cyril, min elskede mand, gav mig en rigtig spændende bog for et par måneder siden. Imidlertid er den på fransk, og selv om jeg læser romaner og sådan noget udmærket, så ville jeg gerne have en lidt dybere forståelse af netop dette emne, så jeg fik lov at bestille bogen på engelsk. Der opdagede jeg, at der også var kommet en bog med praktiske øvelser i samme serie.
Hvis du også vil lege fritidsheks, så er bøgerne måske noget for dig? De er i hvert fald i meget høj kvalitet, sagligt skrevet og med masser, masser af oplysninger.

“Grimoire for the Apprentice Wizard” (Oberon Zell-Ravenheart)

“Companion for the Apprentice Wizard” (Oberon Zell-Ravenheart)
Posted in Oplevelser | No Comments »