Har jeg talt om umulige unger før? Det er en af mine yndlingsaversioner. Spørgsmålet er bare om det, som det gælder umulige og gøende hunde, er barnet eller forældrene, den er gal med?

Ja, jeg ved det. Man kan ikke generalisere, for somme tider er det det ene, somme tider det andet.

Vi har lige haft besøg af et ægtepar med en efternøler på 8 år, og han er ganske uudholdelig. Sidder aldrig stille på stolen, skal konstant underholdes, se film, spille på sin mors computer, som han jævnligt ødelægger, ridser i vores møbler, karter rundt, afbryder de voksne med “morsomheder” osv. osv.

I Frankrig drikker man aperitif før maden, hvis man har gæster, og ofte serveres en lille skål nødder eller andet til, ligesom i Danmark, når man spiser chips. I samme sekund skålen med saltede nødder rørte bordet, havde ungen hele hånden i skålen, og få minutter senere var der ikke flere tilbage. Bagefter kunne han ikke spise sin mad. Spiser et nip grøntsager og et nip kød, medmindre det er noget, han virkelig kan lide, så æder han løs. Spiser med åben mund og smasker. I øvrigt kan han ikke selv skære kødet ud, otte år gammel.

I går aftes havde han intet spist ved middagsbordet. Ved 23-tiden havde han ondt i maven af sult og fik serveret brød (som vi skulle have brugt i dag), banan osv.

Det er ikke bare fordi forældrene ikke vil tage en konflikt, når de er ude, for derhjemme er det samme mønster. Intet mad ved måltiderne, men dessert og masser af cola.

Kan det undre nogen, at han altid hoster og er sløj?

Naturligvis må folk selv om, hvordan de vil opdrage deres børn. (Jeg siger fra, når han begynder at ødelægge vores møbler, altså de gange, jeg har set det, for i løbet af den tid vi har kendt hinanden er der en del skader, som vi ikke har kunnet nå at stoppe: Hans navn ridset i vores nye træbord, en ridse i en skulptur osv.). Men det går nu ud over samværet med forældrene, synes jeg. Fornøjelsen er noget bladet, især fordi ungen hele tiden er der. Han kan ikke sove alene, otte år gammel.

Rent bortset fra det er det at gøre børnene en bjørneteneste, for hvem gider at omgås dem senere i livet?