Hver lørdag tager jeg et varmt karbad. Mindst i en time ligger jeg og mediterer, halvsover, tænker, drømmer og slapper af i vand, der dufter af badesalt og olier.
Ofte har jeg visioner, som varer brøkdele af sekunder, og bagefter kan jeg ikke huske dem. Selv dem, jeg husker, giver som regel ikke mening, men det er som om, at tid og sted er totalt udvisket. Engang så jeg tre mennesker, to mænd og en kvinde, iklædt tøj fra det 15. århundrede. Den ene mand og kvinden sad ved et bord, og den anden mand stod ved siden af. De talte britisk engelsk sammen.