September 24th, 2008
I dag kl. 14:30 er det ti år siden, vi blev gift, Cyril og jeg. Billedet af Cyril er taget om aftenen. Vi tog på bryllupsrejse i et luxus-sommerhus, vi havde lejet i Karrebæksminde. Der var pejs (heldigvis er det koldt nok i Danmark til at tænde ild i september) og sauna.
I dag ved nogenlunde samme tid er det så 11 1/2 år siden, at vi mødtes første gang “in real life”. Vi havde kendt hinanden et stykke tid via et netværk, der hed Fidonet, og som vi brugte, før internettet blev moderne. Der skrev og læste vi begge på en konference, der hed Religion, og vi fandt ud af, at vi havde mange ting til fælles … som fx alle Asterix’er, Jumbo-bøger fra 1-150, fælles baggrund, fælles interesser osv.
Read the rest of this entry »
Posted in Oplevelser | 1 Comment »
September 24th, 2008
I går talte jeg i telefon med min onkel Jørgen, og snakken kom ind på min mormor.
Min mormor, Agnes Nejlund, var født den 19. maj 1903. Som mange andre piger fra den tid fik hun ikke ret meget skolegang. Det blev til hver anden dag i en årrække, indtil hun kom ud at tjene hos familien Bolsen. Hun fortalt mig mange sjove historier om sine oplevelser der.
Selvfølgelig lærte min mormor ingen fremmedsprog, men trods den manglende skolegang har jeg aldrig set hende lave en stavefejl. Det sproglige må have ligget til hende, og eftersom hun var vild med at rejse, lærte hun sig lidt af hvert.
Read the rest of this entry »
Posted in Oplevelser | No Comments »
September 15th, 2008
I slutningen af juni oprettede vi nye mobiltelefon-abonnementer, og jeg blev meget forbavset, da der allerede lå ti telefonbeskeder til mig. Øjensynligt havde en meget travl herre, Alain Pivert, haft telefonen før mig. Jeg fandt det morsomt, fordi monsieur Pivert er et navn, der bruges i filmen Rabbi Jacob, som er hylemorsom og med Louis de Funès. (Se længere nede vedrørende Victor Pivert (Louis de Funès)).
Nå, men historien sluttede ikke her. Flere gange dagligt ringede folk for at tale med hr. Pivert. En enkelt dame spurgte endda kun “Alain?” - hun må have kendt ham godt, men ikke så godt, at hun vidste, at han havde skiftet sit mobilnummer.
Read the rest of this entry »
Posted in Oplevelser | 1 Comment »
September 12th, 2008
Hver af en af vores Stephen King romaner er læst, men behovet for en god gyser er der stadig. Hvad skal man så stille op?
Abonner på danske slankemails. Her kommer dagens absolutte gyser:
Read the rest of this entry »
Posted in Oplevelser | No Comments »