Dagen i går blev rundet af mere flere gaver! (to plader mere med Nightwish) fra min mand og en flaske rosé champagne fra min søn. Den hjalp han dog lidt med at drikke
Jeg fik min mand til at tage billeder af mig, så jeg om mange år kan se tilbage på, hvordan jeg så ud lige nøjagtigt, da jeg fyldte 48 (2 x 24). Du kan se de tre billeder her i miniaturer og i større format, hvis du klikker på dem og ellers har mod på det
(mere…)
I dag er det min fødselsdag, og jeg har fået hilsner fra venner og bekendte, sågar en enkelt Twitter
Alt det gør mig glad!
Oversætter, og ind imellem får jeg små nyheder fra min børn, der sidder ved hver deres internetforbindelse og sender mig et par ord via hver deres messenger.
Imens lytter jeg til Radiohead på de cd’er, min mand forærede mig i dag. Jeg har tidligere fået to andre super-gaver af ham! En figurine af en night elf fra World of Warcraft, og treeren i serien World of Warcraft i specialudgave (The Wrath of the Lich King) med bl.a. musikken fra spillet. De kiggede godt nok underligt i butikken, da han sagde, at det var en gave til hans kone
Gid du må få en lige så god dag, og nyd de små ting, de små stunder. Det er dem, der tæller i sidste ende. De mange små dejlige lykkebringere!
Jeg var i bad, men min mand lyttede heldigvis, og her er hans beretning. Ikker du dig?
Jeg hørte om Danmark i Radioen her til morgen - i France Bleu Touraine.
Der er kommet et undersøgelse om at danskerne skulle være det mest lykkelige folkefærd, fulgt efter af schweizerne.
Og Nykøbing skulle være stedet.
I radioen undrede de sig over hvad årsagen kunne være:
(mere…)
Hvilket ikke er særlig fantastisk, vel?
Jo, for jeg plejer faktisk at hoste 444 gange om dagen, og 222 gange om natten. Sådan cirka, ikke?
Det har været så galt, så mine børn altid har sagt, når de har vandret omkring i supermarkedet, mens vi var på indkøb, at de altid har kunnet finde mig igen, fordi de bare gik efter lyden af min hosten. Sådan har det været de sidste 15 år. For nyligt fik jeg røntgenfotograferet lungerne …
(mere…)
I dag kl. 14:30 er det ti år siden, vi blev gift, Cyril og jeg. Billedet af Cyril er taget om aftenen. Vi tog på bryllupsrejse i et luxus-sommerhus, vi havde lejet i Karrebæksminde. Der var pejs (heldigvis er det koldt nok i Danmark til at tænde ild i september) og sauna.
I dag ved nogenlunde samme tid er det så 11 1/2 år siden, at vi mødtes første gang “in real life”. Vi havde kendt hinanden et stykke tid via et netværk, der hed Fidonet, og som vi brugte, før internettet blev moderne. Der skrev og læste vi begge på en konference, der hed Religion, og vi fandt ud af, at vi havde mange ting til fælles … som fx alle Asterix’er, Jumbo-bøger fra 1-150, fælles baggrund, fælles interesser osv.
(mere…)
I går talte jeg i telefon med min onkel Jørgen, og snakken kom ind på min mormor.
Min mormor, Agnes Nejlund, var født den 19. maj 1903. Som mange andre piger fra den tid fik hun ikke ret meget skolegang. Det blev til hver anden dag i en årrække, indtil hun kom ud at tjene hos familien Bolsen. Hun fortalt mig mange sjove historier om sine oplevelser der.
Selvfølgelig lærte min mormor ingen fremmedsprog, men trods den manglende skolegang har jeg aldrig set hende lave en stavefejl. Det sproglige må have ligget til hende, og eftersom hun var vild med at rejse, lærte hun sig lidt af hvert.
(mere…)
I slutningen af juni oprettede vi nye mobiltelefon-abonnementer, og jeg blev meget forbavset, da der allerede lå ti telefonbeskeder til mig. Øjensynligt havde en meget travl herre, Alain Pivert, haft telefonen før mig. Jeg fandt det morsomt, fordi monsieur Pivert er et navn, der bruges i filmen Rabbi Jacob, som er hylemorsom og med Louis de Funès. (Se længere nede vedrørende Victor Pivert (Louis de Funès)).
Nå, men historien sluttede ikke her. Flere gange dagligt ringede folk for at tale med hr. Pivert. En enkelt dame spurgte endda kun “Alain?” - hun må have kendt ham godt, men ikke så godt, at hun vidste, at han havde skiftet sit mobilnummer.
(mere…)
Hver af en af vores Stephen King romaner er læst, men behovet for en god gyser er der stadig. Hvad skal man så stille op?
Abonner på danske slankemails. Her kommer dagens absolutte gyser:
(mere…)
Cyril, min mand, har genfundet opladeren til batteriet til hans lommekamera. Det var blevet pakket ned under flytningen. Så mens jeg lige tjekkede noget på computeren (og lavede mad), tog han et billede af mig. Dernæst et til.
Så kiggede han på billedet i et stykke tid, hvorefter jeg hørte ham udtale:
Pyt! Jeg photoshopper.
(mere…)
Min søn har lige sendt mig en tekstbesked (han har vist fået en kæreste fra Californien): “Jordskaeld på engels er dt earthshake?”
Jeg svarede, at nej, det var “earthquake”, hvortil han lige har svaret på dansk/fransk/engelsk: “oo shit så skrev jeg forkert jeg troede også først dt var earthquake men jeg tænkte det nok var fordi jeg havde spillet for meget quake og shake betyder jo tremblement.”