Det er synd for dig, men jeg har det lige så slemt som dig
Har du mistet din elskede kat og trofaste følgesvend gennem 14 år? Det er vel nok synd for dig. Jeg kender godt følelsen, for jeg har selv mistet to katte.
Er din mor død, og du føler det tomt og trist uden hende? Det er vel nok trist. Jeg forstår dig kun alt for godt, for jeg mistede min mormor, da jeg var 17.
Åh, hvor trist, at jeres baby var dødfødt. Jeg kan levende sætte mig ind i jeres følelser, for jeg aborterede selv for syv år siden.
Har du set ovenstående skrevet i e-mails og på forummer?
For mig at se er der en tendens til, at vi kun kan forstå andre personers følelser, hvis vi selv har været der, så at sige. Men tænker vi i så fald ikke mere på os selv end på den anden?
Sæt dig et øjeblik i den anden persons sted. Vedkommende er udsat for en stor sorg. Vil vedkommende ønske at trøste dig i en lignende sorg? Eller vil han/hun bare gerne selv få et trøstende ord uden forpligtelser?
Vil det ikke være bedre at svare:
Det er vel nok synd for dig, at du har mistet din kat. Jeg føler mig dig. (Kort og godt, pyt med de 17 katte, du selv har mistet).
Det er trist, at din mor er død. Du må have det svært lige nu. Hvis du trænger til at tale med nogen om det, kan du bare ringe til mig.
Åh, hvor trist, at jeres baby var dødfødt. Jeg håber virkelig for jer, at I kan støtte hinanden og komme igennem sorgen.
Glem dig selv et øjeblik, og trøst den person, der lige nu har brug for det.
Ja, jeg forstår dig godt, fordi jeg selv har hørt at …
Ups …
Så gjorde jeg det igen.
Så er det måske en idé at følge et godt råd, jeg plejer at give til folk i sådanne tilfælde:
Brug de tre “hold”.
- Hold om
- Hold ved
- Hold kæft.
Hold om: fordi fysisk kontakt er ikke farlig og det betyder ikke nødvendigvis, man skal i seng sammen. Menneskelig varme gives også sådan.
- Hold ved: Regn med at høre din ven(inde) græde, ævle og sige det samme igen og igen og igen og igen i en evindelig gentagelse.
- Hold kæft: Så længe din ven(inde) ikke spørger dig om råd, så har du værsågod at holde kæft. Vedkommende er IKKE interesseret i at høre på dig, men i at sige noget og få noget ud.
Altså: hold om - hold ved - hold kæft.
Til videre inspiration, måske min kronik om Sorg og krise kan give et par praj?
http://www.malka.dk/sundhed/kriser.html
Kommentar by Cyril Malka — 03-01-2008 @ 20:50
Supergodt råd. Tak til jer begge for inspiration.
Hold om, ved & kæft er sørme da til at huske. Jeg skal gøre mit bedste for også at huske det, når jeg står i situationen.
PS: Har begået samme fejl flere gange, fordi jeg ikke altid er lige dygtig til især det sidste før jeg tænker.
[No flames... ;-)]
Kommentar by Henrik Blunck — 15-01-2008 @ 01:01