Foxladis blog

Hver fjerde dag slår en mand sin kone ihjel

I Frankrig er hver 10. kvinde offer for vold i ægteskabet, og hver fjerde dag er det så slemt, at en kvinde dør af det. Pudsigt nok er det ikke noget, man taler om i medierne.

Nu er der blevet lavet en biograf-film om emnet, hustruvold, for de franske fjernsynskanaler takkede pænt nej: Der var tale om et tabu-emne, og det var ikke deres problem.

Hustruvold er den femte hyppigste dødsårsag blandt franske kvinder.

Nu er Frankrig et land, der består af indbyggere af meget blandet herkomst, og artiklen i Le Point nævnte desværre ikke, om der var tale om kvinder fra fransk eller “anden etnisk” herkomst. Det kunne ellers have været interessant at vide.

I Tyskland har en dommer netop nægtet en kvinde skilsmisse, som hun søgte, fordi manden tæskede hende. Ægtefællerne var muslimer, og det står i Koranen, at en mand skal slå sin hustru. Dommeren mente derfor, at manden var i sin gode (tyske) ret til at gøre det.

De to ting, ægtefællevold i Frankrig og godkendelse af det i Tyskland, kan naturligvis være totalt uden sammenhæng. Det burde imidlertid hverken forekomme i det ene eller det andet civiliserede land.

Hvordan ser tallene ud for Danmarks vedkommende?

Ingen kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar, og modtag en belønning!
Powered by Wordpress Magnet