Hvorfor var man altid smukkere for fem år siden?
På min mands computer kan jeg lige nu se et stort billede af mig selv, taget for … ah, okay, nu hvor jeg tænker efter, så er det mere end fem år siden, for det var mens vi boede i Danmark. I 1999, må det have været.
Jeg kan huske, at dengang syntes jeg ikke, at billedet var særlig pænt. Jeg var for gammel, grim, tyk osv.
Nu tænker jeg: Hvor så jeg dog ung og smuk ud
Nå, ja, måske ikke smuk, men i hvert fald ganske godt ud. Helt anderledes end i dag.
Sådan tænkte jeg også for fem år siden, når jeg så billeder af mig selv, hvor jeg var endnu fem år yngre.
Hvordan kan det være, at vi, i hvert fald jeg, ikke er så gode til at værdsætte det udseende, vi har i dag? Kunne vi bare se os selv med fem år ældre øjne og dermed få øje på skønheden
