Kamikaze-mus
Hvor dum kan man være?
Når man er lille, grå og pelset med en lang hale og store fortænder, så er det ikke særlig smart at komme ind i et hus med to hunde med veludviklede jagtinstinker plus en lynhurtig kat.
Den overlevede nogle dage, skal det dertil siges, men for få minutter siden kom Alekhine, katten, stolt løbende hen imod mig med sit bytte i kæften. En gave til mig … Jeg foretrækker dog levende mus, så jeg smuttede og lod ham om at prale over for hundene med sit bytte.
Ingen af dyrene gad dog æde musen, nu hvor den var død. Den var meget sjov at jagte, men da jagtens sødme var overstået, mistede de interessen. Alekhine tjekkede sin madskål, om der skulle være noget guf.
