Livet stinker, og så dør du
Kender du til dage, hvor livet bare er noget lort, og du ville ønske, at det var overstået? Der er ingen grund til at stå op om morgenen, heller ikke om formiddagen, og du kravler først ud af sengen ved middagstid, fordi du skal tisse?
Så er det måske ikke livet, det er galt med, men din holdning til det.
Lad den, der ikke har kendt til sådanne øjeblikke i deres liv, kaste den første gravsten. Vi har nok alle været der, hængende i dyndet af blandet selvmedlidenhed og tungsind.
Der er kun en vej ud af det, og det er ved at arbejde på det. Ved at holde op med at fordybe sig i klynk og i stedet tage hånd om situationen.
For der må jo siges at være tydelige signaler om, at der er noget, du ikke er tilfreds med, ikke? Så ændr det! Ændr dit liv, hvis din nuværende situation ikke passer dig. Der er ikke stor sandsynlighed for, at andre vil gøre det for dig, nemlig, eller i det hele taget kan gøre det.
Steve Pavlina har skrevet et glimrende blogindlæg om netop dette spørgsmål.
