Vores søn vil flytte hjem
Vores søn, Danni, på lige godt 19, har lige spurgt, om han må flytte hjem et stykke tid og spare nogle penge op til en større lejlighed. Det sætter vores datters syn på os lidt i relief
Så kan han også få noget ordenlig kost igen ![]()
Det glæder mig, at han spørger. Ikke fordi jeg ønsker at binde mine børn til mig. Jeg har været stolt over, at Danni har klaret sig så godt som udeboende i nu lidt over et år, men det har altid været en stor glæde, når han har været på besøg, eller når han har inviteret på middag.
Middag hos ham, den foregår i øvrigt på den måde, at en sidder på skrivebordsstolen foran computeren (fladskærm, heldigvis), mens en eller flere sidder på sengen og balancerer med tallerkenen på skødet. Sådan er det, når ens lejlighed alt inkl. er 15 m2. Hjertevarme har der dog aldrig manglet.
Snart velkommen hjem til vores (fortabte) søn
