“Hvornår er det Valentinsdag?“, spurgte jeg min mand, som svarede “Det ved jeg ikke, og jeg er også ligeglad.”
Det er jeg i princippet også, men det var faktisk denne uvidenhed, der gav os problemer for nogle år siden.
Vi havde som vanligt arbejdet hårdt. Det var en tirsdag i februar, og vi besluttede, at vi ville forkæle os selv og slappe rigtigt af med en middag ude i byen.
Som sagt så gjort, så vi kørte til nærmeste storby, 11 km fra den lille by, vi boede i.
For en gangs skyld var det let at finde parkeringsplads, men klokken var også kun 19. For tidligt for franskmænd at spise. Vi gik de få skridt fra bilen hen til et af vores sædvanlige spisesteder.
Da vi trådte ind, spurgte værtinden os, om vi havde reserveret plads. Vi kiggede rundt i den tomme restaurant – ah, ikke helt tomme. Der sad et par ved et bord i nærheden – og lo ad hendes vits.
Hun så alvorlig ud og gentog spørgsmålet. Vi lo igen og spurgte, om hun ikke kunne klemme os ind et sted, og så svarede hun “et øjeblik” og gik og tjekkede en stor bog. Vi begyndte at ane uråd. Måske havde de et stort selskab, der skulle komme?
Værtinden kom tilbage. Nej, hun havde desværre ingen ledige pladser. Nå, intet problem. Der er masser af andre gode restauranter i Tours, så vi gik videre til den næste. Denne gang til fods.
Næste restaurant var også fyldt, og næste igen, og nu var klokken efterhånden blevet så mange, at vi kunne se med vores egne øjne, at der virkelig var fyldt op. Mange steder var der hængt et skilt på døren “alt optaget”. Det var højst mystisk.
Men så slog det mig pludselig, at vi i et stykke tid havde modtaget e-mails med reklamer og gaveideer til Valentins dag. Måske var det den dag? Ah, men det kunne da ikke passe, at folk sådan myldrede ud at spise på en kommerciel helligdag?
Jo, det kunne det, fik vi bekræftet, da vi nåede den sidste restaurant på vej hjem. Senere fortalte værtinden det sted, at mange par rent faktisk kom op at skændes den aften. Sankt Valentins Aften.
Så hvis du skal ud at spise med din elskede på Valentins dag/aften den 14. februar skal du huske at bestille bord inden. Og hvis du ikke har tænkt dig at fejre Valentins dag, så bliv hjemme og spis pizza i stedet. Det endte vi med at gøre det år.

For dem som vil dykke endnu mere ned i dagen, så kan man kaste et blik på http://da.wikipedia.org/wiki/Valentinsdag.
Det er en mandag aften, og jeg er ret sikker pÃ¥ det ikke bliver noget problem her i landet. Efter den 5. i mÃ¥neden er der – som regel – god plads mange steder. SÃ¥ enten kradser krisen eller ogsÃ¥ kan folk ikke administrere sine penge.
Men en sjov historie. Tak fordi du delte den.