Kategorier

Kolde bade

Jeg er blevet et nyt menneske. Genfødt. Forandret. I hvert fald for en tid …

Den gamle Britt var udpræget til meget varme bade. Tættere på 40 grader end 38. Brusebad til hverdag, men dejligt varme karbade, når tiden tillod det. Gerne med nogle æteriske olier i, og med hovedet helt under vand, så kun næse og øjne stak op over.

Alt dette fik en brat ende!

For en måneds tid siden, en mandag formiddag, løb vi tør for olie. Det er jo ellers ikke lige det, man tænker over om sommeren, men selvfølgelig bruger vi da en del vand, især varmt. To teenagere og to voksne i familien, plus en hund, som også jævnligt kommer i bad. Det kræver sin olie ;-)

Nå, men altså ikke mere olie eller varmt stads, og ingen kunne tilsyneladende levere med det samme. Forbløffende! Er der virkelig så mange, der får leveret olie om sommeren? Nå, men fredag ville de da forbarme sig over os og komme. Selvfølgelig for en vis modregning (624 euro for 1000 liter).

SÃ¥ der var kolde brusebade. De første par dage var jeg en tøsepige og nøjedes med etagevask, men sÃ¥ tog jeg mig sammen. Huuuuuuuhhhh …. Det var den ondehylemig koldt! Kan man ikke dø af den slags? Hjertestop? Aïeee …

NÃ¥, men det holdt alligevel, og efter nogle minutter var det faktisk ganske behageligt. Hmm… Jeg var heller ikke svedig et par minutter efter, at jeg var kommet ud af badet for en gangs skyld. Ikke sÃ¥ tosset.

Fredag morgen fik vi en kedelig overraskelse. Oliemanden havde været der kl. 8, mens vi lå og boblede endnu. Han kunne først komme tilbage onsdagen efter. (Klokken 7 i øvrigt, men nu var vi da advaret.)

Så fik vi mere tid til at vende os til de kolde brusebade, og jo mere, jeg prøvede, desto bedre kunne jeg lide det.

Da olien og varmen vendte tilbage, havde jeg ændret vaner. Godt nok tager jeg ikke helt koldt bad, men jeg sætter temperaturen på 28 grader, og starter med at bruse mig med det samme, mens vandet er koldt. Kun fødder og ben, ansigt, hænder og arme og andre mindre sarte egne af kroppen, men det frisker alligevel.

Nu må vi se, om jeg er lige så cool til vinter ;-)

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>